Melann (Sted)

Fra Praedia Wiki
Skift til: Navigation, Søgning

Generelt om Melann

Riget Melann startede som en række stammer der altid lå i fejder med hinanden, indtil år 511, hvor 8 af de større stammer gik i alliance og grundlagde riget Melann, under kongeslægten Mallan.

Melann har fra tidernes morgen været kendt for deres glødende tro på Locos og deres smukke hyldest til deres guddom, gennem Locos hovedtempel, der blev opført i vinteren år 1059. Deres guddoms ethos om ære og pligt, har sat dybe spor i landets befolkning og betyder at de ligger et stort arbejde i alt de foretager sig og ikke kun gør deres arbejde halvt. Dette gør de for at skænke ære til Locos for det han har givet dem og igennem deres hårde arbejde og respekt, hylder de deres gud.


Den mere officielle grund til krigen mod Sartell, og som er Sartells udredning af historien er at Melann misundte Sartell deres miner og store produktion af ædelsten og diamanter, Sartells store stolthed. Så at ramme Sartell hvor det gjorde mest ondt var at overtage deres produktion, da minerne alligevel lå op til Melanns grænse, så hvorfor ikke bare udvide og få såret deres stolthed en gang for alle. Desværre måtte Melann indgå forlig med Sartell da Tokay kom til undsætning efter 8 års stridigheder og alt var kulmideret og kostede Sartell deres daværende fyrste, Fyrst Gustave Pridaux de Sartell I.

Melann er et kongerige men bliver stærkt domineret af adelen, særligt adelsfamilien De Rakan der nedstammer af sandt blod fra de udvalgte af Locos til at bære magien fra år 579. Endnu en af Melanns stoltheder. Men foruden denne adels slægt, består Melanns adel af 6 større adelsfamilier, og en håndfuld små adelige. Landet bliver styret af regenten og adelsrådet. Kun de store adelsslægter har plads i rådet.

Deres evner er af Locos givet og man skal bære sig selv med stolthed.

Befolkningstal: 3,9 Millioner

-Karakter fra Melann har ofte navne inspireret af navne fra Frankrig

Averetten i Melann

Absolute primogeniture, hvilket vil sige at den første fødte, lige meget køn, arver alt.

Staten

Melann består ikke af len, eller dømmer, men er en samlet nation. Dette vil sige at landet er styret fra hovedstaden, og at alle beslutninger bliver taget der. Mens at adels husene kan have deres hovedsæde hvor end de måtte ønske, så forventes de at have en tilstedeværelse i hovedstaden hvis de ønsker indflydelse på nationen, og især på adelsrådet og dets beslutninger, da dette er lokaliseret i hovedstaden. Der er nogle få opdelte regioner som er styret af administratorer som er udpeget ved adelsrådet, med regentens accept. Hvis et medlem af Adelsrådet dukker op i en region vil dette individ typisk være der som repræsentant for adelsrådet med magten til at tage valg på rådets vejen, dette bevises ved et underskrevet brev fra det samlede adelsråd.

Udefrakommende Organisitioner

Alle udefrakommende organisationer vil bliver vurderet af en passende instans (I mangel på andet vil Locos Kirkens repræsentanter altid være passende) som vil vurdere om denne organisation skal have lov til at få indtræde inden for Melanns grænser. Alle organisationer forventes at efterleve den generelle holdning og kutyme der eksistere i Melann, inden for det felt som organisationen repræsenterer.

Eks. kan et handelshus nemmere får lov til at oprette handelsstationer og påbegynde handel inden for grænserne end eks. en magiskole med et syn på ’rigtigt og forkert’ magi som ikke går overens med Melanns generelle holdning til dette kan. Skulle en organisation enten uvidende eller bevidst forbryde sig mod dette, vil de modtage en skriftlig advarsel med instruktioner om at forlade Melann, skulle denne ikke blive fulgt vil det have alvorlige konsekvenser.

Religion

Melann er stærkt Locos troende, og det har været sådan helt fra tidernes morgen. De ser sig som udvalgt af Locos da en af adelsfamiliernes overhoved var blandt de 71 udvalgte af Locos til at bære magien som gave for at vise de omvandrende sjæle vej mod dødsriget, for at bringe balancen mellem de dødes og de levendes sjæle. Veronica Aleche valgte herefter at gå til sin regent og bede om tilladelse til at opføre Locos hovedtempel i Melanns hovedstad Melborg, da han havde modtaget denne opgave fra sin gud, da han var fundet værdi til at lade sig tale igennem af sin guddom.

Locos hovedtempel stod færdigt i vinteren 1059 og er Melanns stolthed. Folk kommer fra nær og fjern for at opleve dette vidunder der siges at være det mest prægtige tempel endnu set i Praedia, tæt forfulgt af Androgynias hovedtempel.


Adfærd

Melannere er et yderst troende folkefærd, der fra tidernes morgen altid har været meget åbne og forstående over for andre religioner men ved Dronning Adaleis blev de mere på vagt over for andre, og dette særligt Lynzia troende grundet Mørkets Dronning fra det Lynzia troende Korinth. Ved sammenslutningen af guderne blev deres had til Lynzia erstattet af alt ikke gudeskabt som shamanisme, heksetro og druidetro, og deres had til Lynzia var glemt som en skygge for solen da det jo ikke var Lynzia der havde fået Mørkets Dronning til at begå hendes ugerning men primitiv magi.

Her startede deres fanatisme og deres start på heksejagter begyndte i år 1663. Heriblandt i ørigerne hvor særligt Tastia og Taihelm blev ramt, men også Nordland. Alt primitivt skulle overbevises om de sande guder ellers måtte deres ugudeligheder straffes.

Men så snart det omhandler ikke primitive magi former er Melannere et yderst åbent og venligt folkefærd. Det almene folk er et meget hjælpsomt folk og er der for hinanden om det er store problemer eller blot små ting. Man er der for den næste oggennemm venlighed modtager man venlighed.

Dette gælder dog ikke altid for højadelen der er yderst præget af store intriger der flere gange har været ved at eskalere til borgerkrig, grundet deres forskelligheder og deres forskellige prioteringer og syn på vigtigheder for at lede landet.

Det generelle syn på exilborgere:

Det der her efter beskrives, er det syn borger, almen og adel, har på folk der tidligere har haft en plads i samfundet over almen borger, men som af den en eller anden grund har valgt at forlade denne plads og Melann. Et individ som villigt har forladt deres plads i Melann vil af alle borgere blive set som værende afgået ved døden, derfor vil man ej heller indtereagerer med en af disse hvis de påkalder sig deres tidligere identitet og rang. Hvis nødvendigt vil man fortsat interagerer med disse individer, på en måde som forkorter interaktionen mest muligt. Skulle et sådanne individ dele statshemmeligheder med andre nationer eller grupperinger, vil det blive set som højforræderi og straffes derefter. Addendum: selvom mortisister efter sigende kan snakke og interagerer med de døde, så vælger disse ikke at gøre dette, med indiver som har forladt deres plads i Melann.

Stats mentalitet

Når man ser på det faktum at Melann har en stående hær af frivillige soldater aflønnet af staten vil man forvente at der i Melann var meget høje skatter, det er der ikke. Det fungere i stedet så ledes at borgerne villige donere overskydende resurser til staten, resurser dækker her over både klingende mønt, mad vare, tekstiler, og lignende. Det er blandt andet således at de væbnede styrker bliver rationeret, og af disse resurser de bliver udstyret. Dette ville tvivlsomt havde virket hvis ikke det var for den pligt opfyldende natur af Melanns folk. Selv adelshusene er kendt for at give til staten, så sandeligt er det endda således at De adelige huse typisk fokuser mange af deres resurser til landets bedste. (og typisk betyder dette deres syn på landets bedste, men dette går aldrig imod landet, de har bare forskellige fokus. Her tænkes der at mens de forskellige adelshuse gerne vil styre adelsrådet, eller guide Melann i en bestemt retning, så er det sjældent at de bruger metoder der skader landet til at få kontrollen eller sætte kursen.)

Holdning til slaveri

Det er en uskreven lov i Melann at slaveri ikke er accepteret. Man ser ikke ned på slaverne, da det ikke nødvendigvis er dennes skyld at den er slave, men man ser ned på dem der holder slaver. Især ser man ned på dem der går på togt efter slaver.

Folk der har solgt sig selv ind i slaveri bliver generelt set som svage og uansvarlige individer. Forskellen på en slave og en tjener, er at en tjener har valget at gå/sige op.


Magisk kultur

Ingen fra Melann vil se en Præst (altså en der kanalisere guddommelig energi alene) som en troldmand.

Folk i Melann vil godt kunne se en Troldmand (eks. En Elementalist) som præst af Locos.(der er selvfølgeligt forskel på hvor meget respekt en sådanne præst får, både mellem ’præstene’ og i forhold til hvor disse er, eks. Vil en vand elementalist ved havet få ganske meget respekt og have stor autoritet, mens en Furist i en velbesøgt handelsstad ikke ville have meget respekt eller autoritet. Generelt er der en væsentlig respekt for Mortisister, da denne skole jo er en gave direkte fra Locos) Det er selvfølgeligt nødvendigt at en sådanne 'præst' spreder Locos ord, og på alle andre måder opføre sig gejstligt.

At en Troldmand kan ses som præst af Locos, er ikke ensbetydende med at de altid bliver set sådan. Da det kommer meget an på hvordan de selv opføre sig. Eks. Hvis de prædiker i Locos navn ses de som præst, hvis de ikke prædiker men blot har helliget sig til videnskaben i de magiske skoler, så er de troldmænd. (Det er ikke altid så let at skelne, men typisk finder man let ud af hvilken af de to man har med at gøre)

En troldmand som også Kanalisere guddommelige kræfter vil først blive anerkendt som præst og siden som troldmand.

Troldmænd og Præste nyder lige stor respekt blandt Melann’s befolkning, medmindre der er tale om en Apostat (en person der er dømt for eller har omdømme for at misbruge Locos gave, aka. Magi)

Der er en myte på Akademiet, og i familier med mange medlemmer med højt magisk potentiale, om en præsteorden der observere og irettesætter specielt Apostater og også magibrugere generelt.

Paladiner af Locos nyder en speciel folkeheltelig status, da de både spreder Locos ord, men også har viet deres liv til at beskytte landet, og dets folk uden tanke på egen vinding.

Der er ikke nogen magi skole der er forbud i Melann, men alle magiskoler kan misbruges. Derfor bruger Locos Kirken i samarbejde med det Magiske Akademi meget tid på at vogte folket mod de der skulle vælge at misbruge disse evner for egen vindings skyld. (Eks. Det er aldrig forbudt at være mentalist, ej heller at bruge mentalisme på andre så længe man har deres sammentykke, eller man handler på ordre fra Adelsrådet, Regenten, Locos Ypperstepræst eller Primus. Men at slette en andens minder, eller fordreje dem uden sammentykke eller ordre fra en af førnævnte instanser vil føre til at man kommer foran en domstol bestående af medlemmer af det Magiske Akademi, og Locos Kirken. På samme måde med alle andre magi skoler. Skulle handlingen være specielt alvorligt er det hørt før at der ingen rettergang har været.)

Militæret

I Melann er det ikke ved lov påkrævet at indskrive sig til tjeneste i hæren/flåde, men langt de fleste borgere vælger at tjene i de væbnede styrker på et tidspunkt i deres liv. Det er også således at der i Melanns hær indgår mange mager og præster. Ja vi er faktisk specielt kendt for vores Paladiner, som udmærker sig i krig. Melanns hær er ikke frembragt af fæstebønner eller lejesvende(selvom vi nogle gange bruger sådanne) betalt af individuelle adels huse, men i stedet en stående national styrke, aflønnet ved staten, og styret af generaler der er udpeget af Adelsrådet.

Når vores hær ikke er indsat i kampe mod hærgende flåder fra Omar, eller stamme grupper fra de dødes land, eller andre der skulle udfordre vores suverænitet, er de indlogeret på forts og kaserner nær grænse byer, og i storbyerne. (Hovedstaden har 4 kaserner) På disse kaserner/forts bruger de primært tiden på at indøve formationer, kamptaktikker, fysisk og mental træning og samarbejde på tværs af specialer(Bueskytter, Tungt og let infanteri, let kavaleri, stage enheder, magikere og til tider flåde enheder) Vi har ikke et tungt kavaleri, da vores heste primært er bygget til fart, og vores klima ville gøre det problematisk at have et sådanne. Vi har dog tungt infanteri fordi man ikke kan benægte nødvendigheden af sådanne. Også fordi mange af vores Paladiner vil skulle klassificeres som sådan, ikke alle sammen, men mange af dem.

Betaling ved at være en del af de væbnede styrker består af kost og logi, udstyr og træning, og et stipendium til eventuel familie som skal forsørges. Efter to års tjeneste vil en soldat være tilladt at aftræde og beholde sit udstryr, en soldat må aftræde før dette, men vil ikke få lov at beholde udstyret. Efter 10 års tjeneste kan soldater vælge at få tildelt sig et stykke land som de kan bruge som de vil, typisk landbrug, dette er aflønning for endt tjenste, og derfor kan man ikke træde i hæren igen, medmindre man bliver hvervet ved nødstilfælde, eller man giver jorden tilbage.

Kun Befalingsmænd og Officerer har retten til at være bosat andet steds end kasserne, så længe dette ikke forhindre dem i deres daglige tjeneste. Dette gælder også adelige medlemmer af hæren, så en adelig som er menig, har samme vilkår som alle andre medlemmer af hæren. Når det så er sagt er det ikke utypisk at adelig der er i hæren og viser potentiale, har lettere ved forfremmelse end almene borger af samme evner. Magikere, her dækkende over både troldmænd/kvinder og præster, indgår i de normale delinger, men deres rang system eksistere parallelt med det militære rang system. De kan ligesom almene soldater blive forfremmet til befalingsmænd og officerer, på deres evner som soldater, men kan også ud fra deres evner som magiker blive forfremmet til bestemte elite enheder, eller til en rang der tillader dem at tage kommandoen over en enhed i tilfælde af at de møder magiske forhindringer/fjender. Deres rang som magiker bestemmer også generelt hvilken mager i et samarbejde mellem flere delinger der tager den øverste kommando mellem dem. Eks. så vil der af 4 delinger som skal arbejde sammen være 4 delingsførere(disse kan være magikere) og 8 magikere af rang, og mens alle delingsføre vil skulle være tilstede i kommandoteltet vil kun den højst rangergerende Magiker(ikke militær rang, men rang som mager) der vil være tilstede som rådgiver på applikationen magi og forhindringer af magisk karakter, medmindre individuelle delingsføre anmoder om medtagelsen af en af deres egne delings magikere.

Der sættes en stor ære i at vedligeholde sine evner og sit udstyr til bedste evne, efter man har forladt de væbnede styrke, så ledes at man kan indgå i forsvaret af vores elskede Melann skulle nogen vælge at invadere Melann.

Melann’s Specielle Militær

Som udgangspunkt er der Troldmænd og Præster i alle Melannesiske kamp styrker af en hvis størrelse (minimum 20 mand), typisk er troldmændene enten Contegister, Mortisister eller Furister, men der er også specielstyrker af Elementalister og Arkenister. Præstene er selvfølgelige altid Locos præste, typisk Paladiner.


Beklædning

Melann har en stor middelklasse, dette består i handlende af diverse udartninger. Grundet den store efterspørgelse på særligt Melann stål, frugt, øl og tekstil har mange fundet en levevej igennem dette og kan arbejde selvstændigt. Derfor har folket råd til lidt dyre tekstiler en normalt, særligt da de selv kan fremstille det og sy det end at købe det til abnorme priser. Grundet deres erhverv er der også mange der arbejder ude og derfor nemt kan få en sej hud og syne ældre som man oftest gør som hårdtarbejdende. Kvinder har en forkærlighed til praktiske og/eller luftige hatte, dette oftest for at holdet håret væk fra øjnene og den fattigere del vælger derfor at gå med tørklæde i markerne for at undgå solstik og dette er den nemme måde at holde sig afkølet da dette blot skal vædes og så kan man forsætte i markerne efter en tur ved brønden.

Beklædning om man er mand eller kvinde er luftigt og praktisk i de varme årstider og varmt og lukket i de kolde.


De store adelsfamilier i Melann

Melann er et kongerige der er styret af en regent, der er hjulpet af sit adelsråd, eller rigsråd om man vil. De 7 store nuværende adelsfamilier i rådet er:

Slægt Kagir

Slægten blev adlet ved Adilia Kagir som gik til sin konge med en bøn om start på et hovedtempel i Locos ære. Dette tempel stod færdigt i vinteren år 1059. Slægten er kendt for deres næsten fanatiske tilgang til Locos og står altid forrest i kampen mod de ugudelige gaver.

Slægt Rakan

Slægt Rakan er en af de ældste og største adelsslægter i Melann. Victor Rakan blev adlet ved sin gave fra Locos i år 579, da han var blandt de 71 udvalgte til at bære magien. Slægt Rakan er blandt andet slægten bag Melanns Akademi for magi.

Slægt Lorris

Tehrab Lorris blev i år 1558 adlet for sin store indsats i krigen mod Sartell. Denne slægt har videreført den stolte tradition og med krigen i blodet har de videreført og trænet nogle af de mest fænomenale krigere og har igennem et utal af generationer stået ved regentens side som general for Melanns hære.

Slægt Aleche

I året 1617 bliver Veronica Aleche adlet for sin tro tjeneste som kongefamiliens velsignede orakel. Igennem hende og hendes efterfølgere har Locos talt, vil nogle mene, andre mener de blot er nogle simple bedragere og sidste men ikke mindst, den alvorlige anklage om kætteri. Dog grundet regenternes respekt for sig, eller frygt for straf fra Locos, hvis anklagerne skulle slå fejl, har familien forudsagt mangt og meget i Locos ord og har herigennem opnået respekt og forståelse blandt de andre adelige. For ikke at tale om deres store indsats i heksejagten. De mere snæversynede har dog stadig mening om at der ikke er langt fra orakel til kætter.

Slægt Bell

Shira Bell blev adlet efter sit livsværk ved at samle alle stammernes regler og love, for derefter i samarbejde med Halann den første, af Mellan slægten, at skrive grundloven der samlede de 7 stammer og grundlagde riget.

Slægt Ghasia

Ghasia familien har altid stået ved foden af tronen, under alle de 3 kongeslægter riget har haft. Der har altid været medlemmer af denne slægt som rådgivere og generaler for riget, som de har viet deres navn til.

Slægt Tanoli

Blev adlet efter at have været med til at financere Kelbroks kup mod hans fader Fenll de Melann, familien er blevet rig på deres vin gårde og eksport, dette har de holdt fast ved siden de blev adlet og Tanoli vine har et godt ry i hele Sana.

Selve Melann har langsomt ladet sig bygge omkring disse 7 adelsfamilier der hver har et underlagt dømme.

Bastart slægtes navne

De Rakan: Deschain

Kagir: (de har ikke et bastats navn da alle deres bastarter bliver givet til Locos kirken)

Lorris: Loschain

Aleche: Alschain

Bell: Beschain

Ghasia: Ghaschain

Tanoli: Taschain

Adelsrådetts medlemmer

En reprensetant fra hver af de 7 store adelsfamilier.

Skolemesteren fra Akademiet(tituleret 'Primus')(Besides ofte(næsten altid) af et medlem af De Rakan slægten)

Hærens General(tituleret 'Princeps')(besides ofte af et medlem af Lorris familien)

Admiral for flåden(tituleres 'Praefectus')(besiddes næsten aldrig af en adelig, men er før og på nuværende tidspunkt besat af et medlem af Ghasia familien)

Handelsvare

Melann Stål

Her kan iblandt nævnes Melann stål, der er et yderst slidstærkt metal og derfor yderst eftertragtet overalt på kontinentet Sana. Men igennem de seneste 100 år har flere og flere fået øje for dens egenskaber og folk kommer derfor langvejs fra, og dette vidunder stål har skabt stærke kontakter særligt hos Dværge landet Kor-Hall og de videnskabs tørstige Shenton.


Menok Værftet

Dette er Regentfamiliens værft, og det arbejder kun på projekter for rigets bedste. Det vil sige med Regentens tilladelse, og på Adelsrådets initiativ.

Men også deres skibsværft, Menok værftet, som blev grundlagt i Melanns hovedstad Melborg i år 1503. Dette værft har senere spredt sig til flere skibsværfter rundt om i landet. Dette startede krigen imod Sartell i år 1554. Melann beskyldte Sartell for at have indsendt spioner for at stjæle de nyeste og mest gennemførte tegninger af krigsskibe nogensinde set i Praedia.. Beskyldningerne kom da Sartell på meget kort tid havde udviklet et stærkt og prangende krigsskib, som var meget lig Melanns udarbejdelse af nye skibe, dog mere solide og udarbejde. Dette slog et kæmpe slag i Melannernes stolthed. Om der overhovedet er hold i historien eller ej er stadig omdiskuteret og splitter stadig Sartellianere og Melannere fra hinanden, trods deres krig er slut.

Fordeling af andre skibsværfter i Melann

Mængden af værft udelt i procenter, altså hvem der ejer hvor mange af Malanns skibs værfts.

Kagir: 1%

Aleche: 0%

Lorris: 20%

Ghasia: 10%

Tanoli: 15%

Bell: 5%

De Rakan: 5%

Andre(lav adel, handelsfolk, almen mand/kvinde) 44%

Locos udvalgte

Hekseforfølgelser

I nyere tid er Melann mest kendt for deres store stemme for hekseforfølgelser efter de mistede deres Dronning Adalai De Melann I til sin søster Den Sorte Dronning; Simara af Korinth. Et drab der blev en kæmpe politisk sag, som blev efterfulgt af en stor mængde attentat forsøg på Korinths Dronning. Her efterfulgte hekseforfølgelserne der officielt tog form i 1663.

Krigen mod Sartell

her er det generelle Melannesiske syn på hvorfor at Melann tabte krigen mod Sartell, og deres allierede fra Tokay.

For det første var det ikke det samlede Melann der gik ind i krigen, men blot en fraktion ledt af Adelshuset Tanoli og deres allierede i adelsrådet.(dette er ikke en lille fraktion, men ej heller er der tale om hele Melann’s hær og resurser) Specifikt kan det nævnes at Locos kirken valgte at forholde sig neutralt i konflikten, da der var diskussioner om hvorvidt den Causus Belli(at få ædelstens og diamant minerne) var Retfærdig og Ærefuld, da disse to punkter var tvivlsomme var der også tvivl om hvorvidt krigen var Vis og om det var borgernes Pligt at kæmpe.

For det andet holdt Adelsfamilen De Rakan sig fuldstændigt ude af krigen, og talt faktisk imod denne indtil krigen blev en realitet, hvor efter de bare holdt deres resurser ude af krigen.