Nordland (Sted)

Fra Praedia Wiki
Skift til: Navigation, Søgning

Generelt om Nordland

På den nordligste del af Sana har der aldrig eksisteret et egentlig kongedømme, men på trods af de golde landskab og de barske vintre, har der i flere hundrede år levet et barsk folkefærd som gennem primitiv høvdinge styre har fået etableret en fælles kultur, på trods af den splittede magt. Der findes ingen større byer men hundredvis af mindre landsbyer der er bygget op om få slægter. Da landskabet aldrig har været særlig frugtbar har norlændingene udviklet en uovertræffelig skibskultur; Drageskibene. Disse skibe har givet dem mange fordele inden for fiskeri, handel og i enkelte tilfælde; plyndringstogter. På grund af den hårde natur der omgiver dem, er styrke og sammenhold nøgleordene i deres liv. Den stærkeste i landsbyen er dens høvding og den der har det overordnede ansvar for at beskytte familierne. Det gælder for en nordlænding at leve op til sine forfædres storhed og en nordlænding vil hellere dø end at krænke sin familie, afdøde som levende. Da deres overlevelse afhænger af naturens luner, er Shamaner og hekse både respekteret og meget udbredt på disse kanter. Dog har Valimos ord også fundet fæste i Nordland, da hans ethos om frihed, drab og skæbne falder i god jord med den primitive forståelse og levevis der hersker.

Men netop på grund af at kamp, styrke og slægtsbånd er så grundfast en del i norlændingenes samfund har de fleste religioner udviklet sig i en lidt kultistisk retning. De faste magikyndige i landsbyerne kaldes enten blodshamaner eller blodhekse. Slægten repræsenteres gennem blodet og ifølge den nordlige overbevisning sidder et menneskes mod i dets hjerte blod. Alle ritualer indeholder derfor blod og dette har også smittede af på de fastboende Valimo præster der i mange ritualer har indraget blod som helligt fokus.

Mange af nordlændingene er skibsbyggere, fiskere, landmænd eller ølbryggere og alle af dem, mænd som kvinder, er i stand til at bruge et våben, men der findes nordlændinge som lever af at drage på plyndringstogter. Disse er grumme krigere der frygtes overalt på Sana. De kaldes Bersærker og ingen ønsker at kalde dem deres fjender. De er kendt for at drikke deres fjenders blod og lader deres kranier pryde deres krigsklæder samt betvinge krigsøkser større end noget normalt menneske. Sjældent ses de i metalrustning da dette ses om et tegn på kujonagtig krigsførelse. Men udover krig og blod er nordlændingene også dem der kan nyde livet mest. De frygter ej døden men ved den kan komme før man aner. Derfor handler det for dem om at nyde den gode fangst, den gode øl og den frie kærlighed. Derfor har nordlændingene 4 gange om året, hvor de begraver alle stridigheder blandt stammerne og fejre livets gode sider.

Befolkningstal: Nordland har ind til for et par år siden haft omkring 3,1 millioner folk, men med krigen i nordland, er landet blevet splittet op i to regioner, henholdsvis Det Nordlige Nordland og Det Sydlige Nordland, som begge har omkring 1,5 millioner folk

-Karakter fra Nordland har ofte navne inspireret af navne fra Island og Skandinavien

Religion

Som sagt er størstedelen af Norlændingenes hverdag præget af naturreligioner men også forskellige kirker har sine tilbedere blandt dem, hvorfra Valimo er den største.

Uanset hvad, er blod er den vigtigste del i helligdomme. Blod skal ofres for at naturen eller guderne ser alvoren i tilbedernes ønske. Er det et ønske om frugtbarhed eller større fangst er det dyre blod der skal spildes på alteret. Er det personlig mod eller et ønske om kærlighed, er det dråber af hjerteblodet der gives, mens det er fjendes blod der skal blandes med olie og brændes hvis man ønsker forbandelse, død eller ulykke over sine fjender. Sidst men ikke mindst skal familiens yngste en gang hver 20 år give alt sit blod til naturen og guderne for at sikre familien evig fremgang. Disses lig placeres i særligt hellige stenhøje hvor de bliver begravet med gaver og våben. Andre der dør salves med vin og brændes på bål og en sten bliver lagt i slægtens gravkammer til deres ære. Høvdinge bliver brændt i skibe og for disses rejses en monument sten hvori deres største gerninger udhugges med billeder. Dem der dør i kamp og aldrig vender tilbage til landsbyen bliver æret med et ligbål og en sorg fest.

Adfærd

Nordlændinge er folk der aldrig har haft brug for andet end at overleve, hvilket gør dem meget primitive i deres opførelse. Selv høvdingene har ikke særlige mange manér eller uddannelse. Det eneste der tæller er ære, familien og styrken! De er dem der kan feste mest, men også dem der aldrig lader en fornærmelse gå forbi. De kræver deres ære i alle henseende og der synges mange sange om dem der modigt drog i kamp og dræbte 100 fjender alene, inden de døde af udmattelse med deres forfædres navn i deres hjerter og krigsbrød fra deres mund.

Udseende

Nordlændinge hader pynt og pragt, medmindre det viser deres værd i kamp. Deres tøj bære præg af den hårde natur de lever i og de ser kun en nødvendighed i praktisk og varmt tøj. En ting de ALTID gør er, at bære deres våben og selv ved rituelle ceremonier bærer de som minimum en kniv for at kunne beskytte deres kære eller fælde en fjende.

Borgerkrig

En fejde mellem to mægtige høvdinge har splittet landet i to. De har begge mange høvdinge under sig og er blevet udnævnt til konger af deres mænd.

Halfdan er den sydlige del af landet fra grænsen til Nattens rige op til tusbjergene. Alt øst for tusbjergene er ejet af Valkohl og han kontrollerer store dele af det indre Nordland.

Valkohl modtager hjælp fra Bjergets Imperium i sin kamp imod Halfdan, og nogle få soldater derfra kæmper på hans side.