Pratusja (Religion)

Fra Praedia Wiki
Skift til: Navigation, Søgning

Generelt

Pratusja.jpg

Etos

Cyklus, Frugtbarhed, Jagt, Moderskab, Natur og Skønhed

Symbol

Fire grønne blade i en cirkel med en orange aura

Farve

Pratusjas hellige farve er grøn

Om religionen

Aldrig har skønheden prydet Praedia som nu. Marker og skove står frodigt og dyrelivet er for alvor vendt tilbage til skovene efter de mørke tider er endt. Jægerne føler, at deres Gudinde igen velsigner dem, og hvor de før havde svært ved at få mad på bordet og jagede i dagevis, kan de nu også tage andre professioner. Folket hylder Naturens Gudinde ved diverse frugtbarhedsritualer og det hun har givet Praedia. Er man tro mod Pratusja høster og sår man ligeligt, så hvad tages, gives tilbage til Naturens Moder. Man jager kun de dyr, man har brug for, så dyrelivet kan forblive rigt. Nogle få folkeslag er kommet i konflikt med Pratusjatilbedere omkring jagt. I nogle folkeslag er jagt et tegn på prestige og før i tiden var der ikke mange dyr at skyde, og der måtte laves love for at få bestanden op. Nu er dyrelivet øget, og jægerne lader nu dyr ligge til at rådne i skovbunden hvis, ikke de har nok kød på kroppen.

De fleste Pratusjatro er af den mening, at det hovedsageligt er grundet sløseri, at dyrelivet før skrantede væk. Nu er man klar til at kæmpe for at beholde det, Naturens Moder har givet Praedia. Denne konflikt er flere steder kulmineret, og er endt i retsforfølgelser og i få tilfælde heksebrændinger, da flere af disse folkeslag har ordet og midlerne til deres fordel. Men det er ikke noget, der sætter en stopper for tilbedelsen af Skønhedens Moder; hvis blot man kæmper for sine rettigheder, vil naturen en dag vinde over denne skare af folk.

Pratusja har altid stået for jagt og en anden måde at tilbede hende argumenterer, at Pratusja har gjort dyrelivet rigt for at takke sine børn for den hengivenhed der har udvist hende og Praedia. Ifølge denne tilgang, er det uopdragent ikke at tage imod hendes gave ved at hylde hende med jagten. Der er mange måder at tilbede hende. Stridighederne vil forsætte, indtil hendes tilbedere lærer at acceptere hinandens forskelligheder. En ting er sikkert: Det er ikke for at svække Pratusja, at disse uenigheder finder sted, selvom det måske en dag kunne gå hen og gøre det ubevist.

Flere og flere Pratusjatempler er begyndt at skyde op i udkanten af byer og i større skove rundt om i Praedia. Flere er begyndt at prædike hendes ord, da de ser vigtigheden i naturen. Mange fortæller at de har mærket en tilstedeværelse når de har bedt til hende. De siger at de har følt en svag brise kærtegne deres kinder, eller at hun har sendt en af sine engle kendt som ”Den hvide Hjort” til at våge over og beskytte sine børn. Få fortæller også at de har set denne skønhed i drømme og visioner. Hun beskrives som det smukkeste nogensinde set, at ens øjne begynder at brænde, da man blændes af den skønhed, hun udstråler. Det siges også, at ens hjerte pumper mere end normalt, og man føler den kærlighed, enhver moder ville skænke sit barn.

Bud

Lad naturen gå sin gang
Søg og skab balance
Alt har sin skønhed
Tag kun af naturen hvad du behøver
Viderefør din arv
Alle er moderens børn, før dem hendes vej
Alle har en moder, tænk på hende

Trosbekendelse

Oh store moder
Jeg hylder din frugtbarhed der skaber min verden
Din evige cyklus skaber den balance
som giver mit hjerte fred
Jeg takker for din natur som giver mig mad og ly
Din skønhed er uden sammenligning
Du råder min gerning og din balance er min bestræbelse
Jeg takker dig til evig tid
Min elskede Pratusja