Shenton (Sted)

Fra Praedia Wiki
Skift til: Navigation, Søgning

Generelt om Shenton

Oftest bliver Shenton misforstået til kun at være drevet af magi, og det er bestemt ikke sandt. Presset hos de lærde var for flere århundrede siden mere end hvad en gruppe ældre herre kunne håndtere. De følte magtens klør flå i dem, for at få dem på deres sider som rådgivere, gejstlige og videnskabsmænd. Viden er magt, har man ikke selv viden, må man købe den. Denne korrupte tankegang var mere end de kunne bære og de endte med at spærre sig inde i bjergene og skabte en lille republik som fik navnet Shenton. Her følte de deres skat, deres viden, beskyttet. Man kunne ikke komme til dem, de kunne ikke blive korrupterede eller blive urene ved at sælge ud af deres gave.

Til trods for at den Shentoniske befolkning var trætte af omverdenens krig og uenigheder fralagde de sig ikke guderne. De har oftest et mere logisk syn på tilværelsen, men det hindre dem ikke i at være gudetro. Siden at Shenton har været isoleret fra resten af Praedia i så mange århundreder, har de ikke det dybe kendskab til fællesreligionerne, ikke andet end hvad de ved fra tilrejsende og dem der har været ude og opleve verdenen der omfavner republikken. Det betyder at det er de fem hovedreligioner der bliver tilbedt, men de stærkeste aspekter ligger i Locos og Androgynia.

Deres evige jagt på viden og deres rene intelligens, der ikke blev forstyrret af irelevante folks holdninger og indblanden, gjorde at Shenton udviklede sig på et andet plan end resten af Praedia. De havde dem selv og ligestillede til at spare med, så med stor intellekt kom store opfindelser. Ikke for at udfordre guderne, særligt ikke Locos, men grundet deres logiske og filosofiske tankegang arbejdede de ud fra, at ikke kun magi skulle være drivkræften i opfindelser. Hvorfor unødigt bruge hvad af Locos er givet, når man måske kunne finde andre veje end magi for at respektere gudernes magt.

Zeppelinere

Sådan startede zeppelinernes æra for små 20 år siden, skabt med kun et gram magi, men ellers teknologisk viden. Dette blev Shentons føling af den verden der gemte sig bag republikkens bjerge. De kom ud og så at Praedia ikke havde ændret sig og de ønskede at vise deres storhed, intelligens og hjælpsomhed. Men når en mindre befolkning af genier kommer ud i den virkelige verden og oplever korruption og middelmådighed, smitter det af og rammer som pest deres sind. De tager den med sig til deres lille republik og stridighederne begynder langsomt at forme sig i deres hoveder. De hoveder der var fyldt med storhed begyndte at mærke smittet fra resten af Sanas middelmådighed, og generationernes meninger om hvordan deres egen storhed skal bruges, ender med langsomt at fordærve det sammenhold der før zeppelinernes fremkost styrkede den Shentoniske befolkning.

Det er den yngre generations meninger om at bruge Shentons storhed til at fremme verdenen imod den ældre generations besideriske ejerskab. De seneste år har denne uenighed ført til hede debatter og har resulteret i en republik af yngre generation, der ellers hader krig som er begyndt at opruste og blande sig i Praedias uenigheder og sælge deres viden til højest bydende.