The Belt (Sted)

Fra Praedia Wiki
Skift til: Navigation, Søgning

Blandt ørigerne, mellem Taihelm og Tastia, ligger en lille ø, Vanja klanens ø, The Belt. Mere vil komme senere.


Historien om Sai’lar og Vilran

For mange år siden var der i Taihelm kun tre stammer. Ild’daro, Drann og Lium der alle stammede fra Fønas børn. Løsrivelsen af Taihelm havde skabt store uenigheder mellem stammerne fra Tastia og Taihelm.


Sai'lar var en smuk kvinde med sort hår og øjne så blå at mange mænd havde ønsket at gøre hende til deres. Hendes fader var overhovedet i Lium stammen. Der var store forventninger til at Sai’lar skulle giftes med en af sønnerne fra Ild’daro stammen; det havde været planlagt siden de unge mennesker var børn. Sai’lar drømte dog om mere. Hun drømte om at finde den store kærlighed; om at se mere af verden.


Dagen nærmede sig hvor brylluppet skulle stå og Sai’lar mærkede hvordan noget trak i hende for at komme væk. I løbet af natten to dage før brylluppet stjal hun en båd og sejlede væk i ly af mørket. Hvor længe hun sejlede er der ingen der ved men hun endte på stranden af Tastia. Hun var afkræftet af mangel på vand og mad, men fik slæbt sig op på stranden hvor hun kollapsede. Det var her Vilran fandt hende, samlede den smukke unge kvinde op og bar hende hjem til sin familie. Her blev hun lagt i en seng og Vilras mor plejede den unge kvinde tilbage til livet.

Vilran faldt hurtigt for den smukke kvinde og brugte megen tid på at få hende til at fortælle hvem hun var og hvor hun var fra, men hun fortalte intet andet end sit navn.


Sai’lar nød sin tid hos Vilrans stamme. De levede så anderledes end hun var vant til, og der var meget hun ikke forstod. Hvor hendes familie gennem generationer havde tilbedt forfædrene og ånderne, oplevede hun hvordan denne ny stamme levede i balance med naturen. Hun levede dog i frygten for at de ville finde ud af hvem hun var og sende bud efter hendes fader.


De to unge mennesker brugte meget tid sammen og Vilran spillede og sang for Sai’lar. Hun fandt ham interessant - han var ikke som mænd hun havde mødt før. Sai’lar mærkede hvordan følelser som hun ikke havde mærket før begyndte at vokse i hende og dette skræmte hende. For hvis nogen fandt ud af hvem hun var så ville hun blive tvunget hjem og aldrig se Vilran igen.


Men den lykkelig tid varede ikke ved. En dag kom der et brev til Vilrans fader om at Liums stammens datter var forsvundet og man havde hende mistænkt for at gemme sig i Tastia. Vilrans fader var hurtigt til at forstå hvordan det hele hang sammen og kaldte sin søn til sig. Han fortalte ham at de var nødt til at sørge for at Sai’lar kom tilbage til sin fader hvis der ikke skulle opstå krig mellem de to stammer. Vilran blev fortvivlet over at høre hvem Sai’lar var og gik til hende for at fortælle hende at han vidste hvem hun var og at hun var forlovet væk. Sai’lar blev ulykkelig og fortalte hvordan hun var stukket af fordi det havde føltes forkert at giftes sig med Ild’daro sønnen, og at hun var endt her og ikke kunne vende tilbage.


Det var først her det gik op for de to unge at deres kærlighed var gengældt. De unge mennesker delte natten og sengen sammen, fælles drømme opstod og de blev enige om at de dagen efter ville stikke af sammen. Morgen oprandt og Vilran gik til hovedhuset for at sørge for at de ikke ville mangle noget til deres rejse mens Sai’lar ventede på stranden ved båden hun var ankommet i.


Vilran ankom til sin families hus og blev mødt af hans far som var meget oprevet. Henover natten var der ankommet en fra Lium stammen og faderen havde fortalt om Sai’lar og nu var udsendingen sammen med faderens mænd taget ud for at finde hende. Han var vred på Vilran over at han ikke været at finde da sendebuddet kom og faderens ophidselse blev ikke mindre da Vilran påstod han ikke vidste hvor Sai’lar var. Vilran skyndte sig at samle et lille forråd af fornødenheder sammen alt imens hans fader gik ud for at høre nyt fra de der ledte efter Sai’lar. Vilran skyndte sig ned til stranden, men han var ikke nået langt da han hørte tumult. Hans hjerte frøs til is da han midt i tumulten hørte sin elskede Sai’lar skrige og kalde på ham. Han nåede frem til stranden hvor synet af Sai’lar der blev holdt fast af en mand han kendte mødte ham. Manden prøvede at tvinge Sai’lar ned i båden men hun kæmpede imod af alle kræfter.


Vilran trak sin kniv og kastede sig over manden. Der opstod en voldsom kamp og inden Sai’lar havde mulighed for at gøre noget, lå manden død for Vilrans fødder. Han skyndte sig hen til sin kærlighed og fik hende op i båden med de ting han havde taget fra huset. Han skubbede båden fra standen og fik trukket sig selv om bord før han faldt sammen. Det var først der det gik op for Sai’lar at han var såret. Hendes faders sendebud havde fået stukket sin kniv i siden på Vilran og såret blødte voldsomt.


Vilran døde i armene på sin elskede Sai’lar på vandet. Hun sejlede dem til den første ø hun fik øje på som ikke var befolket. Hun begravede ham på stranden for det var på en strand hun havde mødt ham første gang.


Øen, Sai’lar havde sejlet dem til, var en af de øer der ikke var beboet og hun byggede sig en lille hytte hvor hun fødte sin søn, og de levede alene der et stykke tid. Men da hendes søn, som hun havde opkaldt efter hans far, ikke var mere end et par måneder gammel ankom der en båd til øen med en gruppe unge mennesker. Det var unge fra de omkring liggende øer som havde hørt historien om det unge par som var gået imod de ældres ordre, om hvordan Sai’lar havde startet sit eget liv og nu var de kommet for selv at starte deres eget liv.


Som tiden gik kom der flere til øen og der opstod en ny stamme. En ny stamme der opstod på den kærlighed der er mellem to unge mennesker.

-Karakter fra The Belt har ofte navne inspireret af navne fra Slaviske lande